Johan Heinrich Sievertsen, Sønderborg.

J & A Sievertsen 3 På billedet ses vognmand Johan Heinrich Sievertsen, med sin første kone Anna Marie Johanne Göbel.
Billedet må være fra starten af deres ægteskab, ved vielsen, der fandt sted d. 14 maj 1873, sandsynligvis i St. Marie kirken, hun er da kun 17 år, han er 26 år.
Anna dør i en ung alder 18 nov. 1893, hun er da kun 37 år (som hendes farmor, 46 og hendes faster, 25 ), ca 1 mdr. efter at hendes sidste barn Christine bliver født, måske af komplikationer efter fødslen, hun har da født 9 børn fra 1873-93.
Johan Henrich må herefter have haft behov for en plejer til sine børn, 4 sep 1895 gifter han sig med Karen Rasmussen, der vel har passet børnene i de mellemliggende år.
I tiden efter 1882, har Johan været vognmand og hesteslagter.
Familien Sievertsen

5 Johan Henrich Sievertsen med sin anden kone Karen og næsten alle børn, datteren Sofie mangler.
Billedet må være fra omkring 1896-97.
4 Johan Henrich Sievertsen med sin anden kone Karen, og Johan's yngste søn Frederik.
Billedet må være fra omkring 1910-12, taget i gården ved Sct.Jørgensbjerg 3, som Johan ejer fra apr. 1890 til 1928.
Familien Sievertsen, i gården ved Skt. Jørgensbjerg 3, Sønderborg
6 Skt. Jørgensbjerg nr.3, Sønderborg, set mod nord, med Skt.Marie kirken i baggrunden.

Skt. Jørgensbjerg 3, set fra syd

45 Døroverlæggeren fra den gamle købmandsgård, med initialerne fra købmand H.P. der lod gården bygge 1667.
Overlæggeren hænger nu på Sønderborg slot.


46 Et kig ind i gården bag huset.

Døroverlæggeren fra Sct. Jørgensbjerg 3.


Gården set fra syd, med Sct.Mariekirken i baggrunden.
Sct. Jørgensbjerg efter nedrivningen af købmandsgården. 3 Omkring starten af 30'erne ændres Jernbanegades forløb, pga. bygning af Chr. X bro (indviet 1936), hvilket indebærer at man nedriver den gamle købmandsgård på Sct. Jørgensbjerg, for at give plads til nedkørselen fra broen til Nørrebro.
I 1928 flytter Johan Heinrich og Karen til Smallegade 1, hvor Johan Henrich dør i 1929, Karen bor i 1930, i Havbogade 43 og ender sine dage på Statshospitalet 15 april 1943.
Familien Sievertsen på Dybbøl-banke, ca. 1913-14

3De to unge piger er Frederiks søstre Emma og Christine, med deres kærester, sikkert fra den tyske flådestation i Sønderborg (fra 1907-18, nu sergentskole).
Christine (kaldet Dino), lever sit voksenliv og dør senere, i byen Bingen am Rhine, Tyskland.

5 På billedet ses familien ved monomentet "das Düppeldenkmal" på Dybbøl banke, over faldne tyske soldater, fra krigen i 1864. Mindesmærket blev sprængt efter 2. verdenskrig, af modstandsbevægelsen.
Billedet må være fra før starten af
1. verdenskrig (ca. 1913-14), da Frederik endnu ikke er i unifiorm.

Frederik, der deltager på østfronten, dør d.14 Sep 1916 under kampene ved Petroz, i familien hedder det sig, at han under en transport, på taget af et tog der køre gennem en tunnel, bliver halshugget !.
Historien er ikke korrekt, Frederik falder i kamp, ramt af et geværskud i brystet.
I følge Deutsche Dienststelle WAST, er Frederik faldet d. 14/11-1916 som medlem af 3. Kompani, Infanteri Regiment 187, under kampene ved Petros ( et 2020m højt bjerg der ligger 17 km nordøstligt for byen Petrosani, i Rumænien) den første dag i et planlagt tysk angreb mod de Rumænske tropper, kampene vare fra d. 14-16/11-1916.
Han er begravet på Cimitirul Eroilor (det må være krigs kirkegården) i Paroseni, amt Hundedoara, byen ligger ca. 10 km østlig for Petrosani og syd for kampområdet ved Petros.

Infanteri regiment 187 er sammensat af regimenter der nærmest er blevet udslettet på vestfronten, bla. er 3. kompani, det forhenværende 13. kompani af 86. Infanteri Regiment der havde hjemsted i Sønderborg.

Den 19 nov. 1917, 8 dage efter afslutningen af 1. VK, dør Christian, på lazarettet Bochum i Herne ved Düsseldorf, af lungebetændelse, her er han begravet på Herne-Wanne-Eichel skovkirkegård, afsnit III grav 43. Nyere forskning viser at det var et udbrud af fugleinfluenza, sandsynligvis medført af de amerikanske soldater, der dør omkring 20 millioner mennesker i Europa.

De to ældste af brødrene, Heinrich Chr. Theodor ( bla. i Estland som militær politi) og Armand Rudolf der begge er med på Østfronten, vender hjem igen, den sidste søn, Harald, deltager ikke, da han er handikappet, han mangler den ene arm efter en ulykke.

Tilbage Frem

Copyright Ken Sievertsen